GRAVA - Forside

GRAVA-projektet

Stigende terrænnært grundvand er blevet et problem for stort set alle landets kommuner, der i høj grad er præget af oversvømmelsesrisiko og udfordringer med vandafledning. Både grundejere og forsyningsselskaber er berørte af det stigende grundvandsspejl, mens ansvaret (ift. håndtering) ligger ene og alene hos grundejerne.

Med klimaændringernes øgede nedbørsmængder samt stigning i hav- og grundvandsspejl øges udfordringerne i de kommende årtier. Især er ændringer i grundvandsstanden i lavtliggende byområder og konsekvenserne heraf forholdsvis ukendte. Flere byer står over for sanering af det ældre fælleskloakerede system til et nyt separatsystem, hvilket øger risikoen for grundvandsstigning som resultat af ændrede dræningsforhold.

Forståelse for samspillet mellem byernes vandsystemer (grundvand, afløbssystem og vandløb), som i dag forvaltes adskilt og derfor ikke har været betragtet som en helhed, giver bedre forudsætninger for at kunne sikre sig mod overbelastning og effekter som forurening, oversvømmelse og øgede driftsudgifter.

Derfor analyseres de hydrogeologiske forhold i terrænnære grundvandsmagasiner i GRAVA-projektet, hvor der samles data og erfaringer ind via et måleprogram og et modelstudie. Måleprogrammet skal kortlægge det terrænnære grundvand i en projektlokalitet og anvendes til at kalibrere modelstudiet, der skal undersøge løsningsmuligheder og fremtidige klima-scenarier. Måleprogrammet kan følges via Vandkortet, hvor denne hjemmeside fokuserer på modelstudiet.

GRAVA-projektet tager udgangspunkt i et case studie, hvor der på nuværende tidspunkt er problemer med terrænnært grundvand. Måleprogrammet og modelstudiet fokuserer på casestudiet, men erfaringer med målesetup, modelarbejde og løsningstiltag kan bruges som inpsiration til fremtidige projekter.

Siden her er et produkt fra GRAVA-projektet, der er et samarbejde mellem Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, og NIRAS A/S. Læs mere om os her.

Projektlokalitet (case studie)

I Aalborg er der udfordringer med terrænnært grundvand i lavtliggende områder. Kærby er et boligområde i Østerådalen, hvor der historisk set har været mange problemer med oversvømmelser forårsaget af Østerå's naturlige variation i vandstand. Østerå's forløb er igennem tiden bliver rettet ud, og der er blevet istandsat foranstaltninger med oversvømmelse forårsaget af vandet i Østerå. Oprindeligt har Kærby været et sumpet område før, at man påbegyndte byudvikling.

Det aldrende kloaksystem har mange utætheder, og analyser af afløbssystemet viser, at der er meget stor infiltration af grundvand til kloaksystemet. Kloaksystemet i Kærby fungerer dermed som et dræn af grundvandet og holder pt. problemerne med højtstående grundvand fra døren (se Figur 1). Aalborg Kommune er i gang med at separatkloakere store dele af Aalborg, hvormed de nye gamle utætte rørledninger erstattes af nyere rør, så grundvandsinfiltrationen vil sænkes betydeligt (se Figur 2). Dette kan medføre borgerne i Kærby er nødsaget til at skal have en ny drænløsning for at undgå problemer med terrænært grundvand.

Fælleskloakering i Karby.

Figur 1: Grundvandet indsiver i det aldrende utætte fællessystem, der holder grundvandet sænket i vinterperioderne.

Separatkloakering i Karby.

Figur 2: Det nye separatsystem har begrænset grundvandsindssivning, hvorfor grundvandet vil stige som følge af separatkloakeringen.